Appudvikler
til Miralix A/S

Til vores udviklingsteam søger vi en erfaren appudvikler, som kan hjælpe os med sætte fart på udviklingen af vores mobil app, Miralix Go.

Markedet for intelligente kunde- og brugeroplevelser vokser, og hos Miralix A/S er der fart på udviklingen af de løsninger kunderne nu og i fremtiden efterspørger. Vores kunderne er fordelt på virksomheder med 100 + brugere, og en lang række offentlige institutioner.

En stærk udvikler med høj faglighed

Vores kunder efterspørger fleksibilitet og det har vi givet dem med vores Miralix Go app til mobilen, men mere vil have mere, og vi har derfor brug for endnu en stærk udvikler, der kan hjælpe os med at sætte skub i udviklingen af vores app.

Som appudvikler hos Miralix vil du – sammen med dit team, som består af 3-4 udviklere, 1 UI/UX’er, 1 tester og 1 Product Manager og så selvfølgelig dig – blive en vigtig brik i videreudvikling af vores app. Den er i dag skrevet i Xamarin, men vi er ved at redesigne den og lægge den om til Maui.

Vi søger en udvikler som;

  • har en klar ”can-do” attitude, og som ser muligheder frem for begrænsninger
  • trives i teamwork, både i egen afdeling og på tværs af organisationen
  • er stolt af den software, som udvikles og leveres til kunderne, fordi du ved, den er bygget efter en sund arkitektur og testet tilstrækkelig
  • kan omsætte kundebehov til brugbare IT-løsninger
  • tør være nørdet og lade passionen for ”den gode kode” skinne igennem, men som samtidig kan være åben for at se løsningerne i kundens lys. Ikke nogen nem opgave – men ikke desto mindre vigtig!

Din baggrund

Vi forventer, du har en relevant længerevarende IT-uddannelse som datamatiker, bachelor, ingeniør eller tilsvarende. Du skal have 3-5 års erhvervserfaring som udvikler og gerne app udvikling

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til de fleste af nedenstående områder:

  • Domain Driven Design
  • C# / .NET Framework
  • Native iOS eller Android app udvikling
  • Xamarin
  • Maui
  • CSS / LESS
  • Unittest og kvalitetssikring

En del af holdet

Selvom Miralix efterhånden har mere end 25 år på bagen, fastholder vi en startup kultur, hvor vi hurtigt træffer beslutninger og lærer af vores fejl. Vores kultur er præget af en virksomhed med succes, skabt via samarbejde og med vilje til at nå vores mål.

Vi er en rummelig virksomhed, hvor der er plads til alle, og vi har et stort fokus på at skabe den gode arbejdsdag for alle vores medarbejdere.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og som medarbejder får man hurtigt stor medbestemmelse og vi vil gerne lære af andre.

Markedet for intelligente kunde- og brugeroplevelser indenfor telefonisystemer vokser og vi har en overfyldt ordrebog, så der er rigeligt at give sig til. Vi har fart over feltet, men vi har det sjovt imens.

Vi har en tæt dialog med vores kunder, når vi udvikler software – både i dagligdagen og via årlige kundearrangementer.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Products & Development, Charlotte Heilmann, på telefon 22324861.

Send ansøgningen til ch@miralix.com. Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at få den sendt afsted allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

P.S.

Miralix ligger kun få minutters kørsel fra afkørsel 58 på E45

Vi er et moderne hus med fokus på CI (Continuous Improvement), har et det godt med hinanden socialt. Selvfølgelig har en virkelig god frokostordning, får en sund portion kage og har rigeligt med festlige fællesarrangementer.

Vi vægter sundhed højt, hvorfor du vil møde gå-bånd og motionscykler som kontorstole her i huset. Vi har derudover nem og billig adgang til fitness. Vi er meget miljøbevidste hvorfor vi har en ISO14001 certificering og når vores kode er med til at nedbringe forbruget på strøm eller hardware, bliver det tagget med GreenFootPrint.

Klar til at se, hvordan Miralix-løsningen virker?

Miralix er Microsoft Gold Communications partner
Miralix er Eliteleverandor til det offentlige 2021
Miralix er certificeret af DNV efter ISO 14001 standarden

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.