Customer Service Specialist
til Miralix A/S

Er du indbegrebet af god kundeservice, så søger vi en erfaren Customer Service Specialist, som har et udpræget serviceinstinkt, stærk teknisk flair og glimrende kommunikationsevner.

Hos Miralix A/S står vi midt i et fantastisk marked, hvor behovet for intelligente kunde- og brugeroplevelser vokser.

Vores kunder er skarpe på deres forventninger og krav til os, og som organisation er det vores fornemmeste opgave at levere løsninger og kundeservice, som skaber værdi og begejstring.

Vores kunder er fordelt på både offentlige og private virksomheder, alle med 100 + brugere.

Ansvarsområder

Som Customer Service Specialist hos Miralix A/S får du en helt central placering i vores kundeserviceafdeling. Du bliver en vigtig del af vores kunderejse, når du, ansvarsfuldt og med et stærkt servicegen, formår at sætte vores kunder i fokus.

I kundeservice har vi hele vores hus som sparringspartner. Det betyder, at du både skal være ”stærk på kundekontakten”, have en optimistisk og løsningsorienteret tilgang, og kunne arbejde konstruktivt sammen med kollegaer på tværs af hele organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • At behandle kundehenvendelser på telefonen og e-mail – og give god service ved alle henvendelser.
  • At fejlsøge på kundernes Miralix-setup, sikre gode løsninger for kunderne og skrive dokumentation af løsningerne.
  • At tilgå kundernes Miralix-setup proaktivt med henblik på at sikre fremtidig drift hos kunderne.

Din baggrund & personlighed

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være IT-supporter, datatekniker eller anden relevant IT-uddannelse.

Du kommer med flere års erfaring som Customer Service Specialist, og du kan proaktivt tage teten, når vi skal hjælpe vores kunder i mål med deres systemer.

Som person er du optimistisk, imødekommende og med en balanceret personlighed. Du kan bevare overblikket i pressede situationer, og du formår at holde fokus på den gode kundeoplevelse, selv når du er under pres.

I kundedialogen er du imødekommende og hjælpsom, og din tekniske flair og forståelse skinner tydeligt igennem. Du arbejder struktureret med dine opgaver, og du kommer i mål med dokumentation af både henvendelser og løsninger.

Teknisk er det en fordel at have kendskab til f.eks. Session Initiation Protocol (SIP), Microsoft Teams, Skype for Business Office365, Wireshark, ITIL, MS SQL.

Løn og organisation

Udover løn, der rimer på rollens karakter og betydning, så tilbyder vi også en hverdag i en succesfuld virksomhed, hvor der er vækst, fantastiske kollegaer og stort fokus på at sikre den gode arbejdsdag.

Vi har en superlækker madordning, virkelig meget kage, sociale aktiviteter både afdelingsvis og i hele virksomheden, samt en række andre personalegoder.

Vi har en uformel kultur, hvor der er plads til at være lige præcis den man er.

Ansøgning

Hvis du er vores nye Customer Service Specialist, så send dit CV til Head of Customer support, Klaus Holm Larsen, på kl@miralix.com.

For spørgsmål til stillingen kontakt Klaus Holm Larsen på tlf. +45 76410979.

Vi behandler ansøgninger løbende og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Klar til at se, hvordan Miralix-løsningen virker?

Miralix er Microsoft Gold Communications partner
Miralix er Eliteleverandor til det offentlige 2021
Miralix er certificeret af DNV efter ISO 14001 standarden

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.