Fullstack-udvikler
til Miralix A/S

Til vores udviklingsteam søger vi en erfaren Fullstack-udvikler, som kan hjælpe os med at bygge værdiskabende løsninger, der flytter kundeservice til et helt nyt niveau hos vores kunder.

Markedet for intelligente kunde- og brugeroplevelser vokser, og hos Miralix A/S er der fart på udviklingen af de løsninger kunderne nu og i fremtiden efterspørger.

Vores kunderne er fordelt på virksomheder med 100 + brugere, og en lang række offentlige institutioner.

En stærk udvikler med høj faglighed

Vores kunder efterspørger en webfront, og vi har brug for endnu en stærk udvikler, der kan hjælpe os med at forme den platform. Du vil få en betydelig rolle i at opbygge og forme platformen, således den bliver et perfekt match til vores kunders krav og forventninger. Fordi det ikke ”bare er lige til”, så er det afgørende at du har solid erfaring med frontend-udvikling og komponenter.

Som fullstack-udvikler hos Miralix bliver du en del af et stærkt udvikler team på 14 medarbejdere fordelt på udviklere, testere og produktspecialister. Vores udviklingsteam er kendetegnet ved en høj faglighed, en virkelig stor passion for at kode, og en udpræget lyst til at bringe liv i digitale løsninger.

Vi søger en udvikler som:

  • har en klar ”can-do” attitude, og som ser muligheder frem for begrænsninger.
  • trives i teamwork, både i egen afdeling og på tværs af organisationen.
  • er stolt af den software, som udvikles og leveres til kunderne, fordi du ved den er bygget efter en sund arkitektur og testet tilstrækkeligt.
  • kan omsætte kundebehov til brugbare IT-løsninger.
  • tør være nørdet og lade passionen for ”den gode kode” skinne igennem, men som samtidig kan være åben for at se løsningerne i kundens lys. Ikke nogen nem opgave – men ikke desto mindre vigtig!

Din baggrund

Vi forventer, du har en relevant længerevarende IT-uddannelse som datamatiker, bachelor, ingeniør eller tilsvarende. Du skal have 3-5 års erhvervserfaring som frontend/ webudvikler.

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til de fleste af nedenstående områder:

  • React og/eller Blazor
  • Domain Driven Design
  • C# / .NET Framework
  • CSS / LESS
  • Material UI/ Fluent UI
  • Unittest og kvalitetssikring

En del af holdet

Miralix er en mindre virksomhed med højt humør og god energi. Selvom vi har været i branchen i 26 år, har vi bevaret en startup-kultur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Det betyder stor medbestemmelse og inddragelse af hver enkel medarbejder, og hver og én gør en forskel.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Product & Development, Charlotte Heilmann, på telefon 22324861.

Send ansøgningen til ch@miralix.com.

Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at få den sendt afsted allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

P.S.
Miralix ligger kun få minutters kørsel fra afkørsel 58 på E45.

Vi har en virkelig god frokostordning, en sund portion kage og festlige fællesarrangementer.

Klar til at se, hvordan Miralix-løsningen virker?

Miralix er Microsoft Gold Communications partner
Miralix er Eliteleverandor til det offentlige 2021
Miralix er certificeret af DNV efter ISO 14001 standarden

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.