Lead UX Designer
til Miralix A/S

Brænder du for at arbejde med user experience, og befinder du dig godt i laget mellem kunder og teknik, så er det måske dig, vi mangler hos Miralix.

Vi søger nemlig en erfaren UX Designer, der kan hjælpe os med at få opdateret vores produkter, så de modsvarer kravene for IT-systemer anno 2025. Nyeste skud på stammen er en webbaseret platform.

Vi har brug for en stærk UX Designer til vores team, som kan hjælpe os med at designe og videreudvikle vores Miralix Go app, vores Miralix Desktop og vores Supervisor, så de understøtter kundernes behov samt fremtidens look and feel. Du får et tæt samarbejde med vores udviklere og vores Product Manager.

Det er derfor vigtigt, at du er godt til at facilitere workshops med kunder samt evner at omsætte deres behov til brugervenligt design.

Du får mulighed for at sætte dit præg på processen omkring user experience i Miralix og tage lead på vores proces. Det er derfor også vigtigt, at du er vedholdende og har gode kommunikationsevner samt tager ejerskab for indhold og proces.

Du får en vigtig rolle i at udbygge vores standard for skærmdesign og grafiske guidelines, hvorfor det er nødvendigt, at du har føling med grafisk design og hvilke trends, der rører sig inden for branchen.

Kvalifikationer

Vi forventer, du har en relevant længerevarende IT-uddannelse som Cand.it. eller tilsvarende.

Du skal have mindst 2-3 års erhvervserfaring som UX Designer i et lignende job og derved kunne bidrage med ”does and dont’s” indenfor user experience.

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Human centred design
  • Figma eller Axure som tool
  • Prototyping, wireframes og mock-ups
  • Scrum/Kanban
  • Grafisk design

En del af holdet

Selvom Miralix efterhånden har mere end 25 år på bagen, så er vi stadig lidt af en start-up. Vi har enormt højt til loftet, mange spændende projekter i gang, og et virkelig højt energiniveau i hverdagen.

Vores kultur er præget af en virksomhed med succes, og vi har et stort fokus på at skabe den gode arbejdsdag for alle vores medarbejdere. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og som medarbejder får man hurtigt stor medbestemmelse og en oplevelse af at være til at bestemme.

Markedet for intelligente kunde- og brugeroplevelser vokser, og hos Miralix A/S er der fart på udviklingen af de løsninger, som kunderne efterspørger nu og i fremtiden. Vores kunder er fordelt på virksomheder med 100 + brugere, og en lang række offentlige institutioner.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Products & Development, Charlotte Heilmann, på telefon 22324861 eller ch@miralix.com.

Send ansøgningen til ch@miralix.com. Vi afholder jobsamtaler løbende.

Klar til at se, hvordan Miralix-løsningen virker?

Miralix - intelligent håndtering af kundekontakt

Snedkervej 5
DK-8722 Hedensted
CVR nr.: 26231345

Tlf: +45 76 41 09 00
Email: info@miralix.com

Ring til helpdesk

Email helpdesk: hd@miralix.com

Åbningstider

Mandag-torsdag: Kl. 08.00-16.00
Fredag: Kl. 08.00-15.00.

> Gå til support-siden

Miralix er Microsoft Gold Communications partner
Miralix er Eliteleverandor til det offentlige 2021
Miralix er certificeret af DNV efter ISO 14001 standarden

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.